Ja, her er sgu lidt stille, men jeg har svært ved at finde motivationen og idéerne til at fortsætte med at blogge for tiden, så jeg har overvejet at lukke hele lortet ned, men jeg giver det lige en sidste chance, måske kan jeg finde meningen og inspirationen igen.
I dag bliver det så til en klassiker, for jeg kan som skrevet ikke komme op med noget nyt. Må jeg have lov at præsentere ottende del af de herligt, sære kunder, der har krydset min vej. For en forklaring og mere af samme slags, kan du med fordel futte forbi Vol. 1, 2, 3, 4, 5, 6 og 7.
God fornøjelse
----------
K=kunde, M=mig, *=ting, jeg gerne ville have sagt.
----------
K: Vi har to hunde, der gerne vil have deres fem katte med på ferie. Så er det vel ok, at vi booker et hus, hvor der er to husdyr tilladt, ikke?
*: Undskyld, men hvad fanden tror du selv?
K: Jamen, katte tæller da ikke som husdyr. Desuden er de meget godt opdragede og opfører sig altid pænt.
*: Jeps, det sidste har vi aldrig hørt før Søster Lystig. Skrid over til konkurrenten, så kan de erstatte de møbler, dine lortekatte sikker synes, de skal hvæsse deres kløer i.
Helt generelt: Hvis katte ikke kan kategoriseres som husdyr, hvad er de så? Budding? Tøjdyr? Djævlens Tjenere?
----------
Telefonen ringer i Hamburg.
K: Det her sommerhus er der køleskab i det?
M: Ja, det er der.
K: Men det står der ikke noget om i katalogteksten.
M: Nej, men jeg kan se her i vores system, at der både er køleskab og fryser. Der er faktisk køleskab i alle vores huse.
K: Ok, tak for det.
Samtalen slutter, men fem minutter senere har jeg samme kunde i røret.
K: Hej, vi har lige snakket sammen, det her andet hus er der køleskab i det?
M: Øh ja, det er der.
*: Nejnej, men der er et fint, dybt jordhul i haven, hvor du kan smide dine madvarer ned i.
K: Jamen, der står ikke noget om køleskab i katalogteksten!
M: Nej, men som sagt, så er der køleskab og frysere i alle vores huse. Der er endda billeder af det på internetsiden.
*: Men hvis alle detaljer skulle stå i kataloget, så ville det blive alt for stort, og det ville jo heller ikke være sjovt at få sådan en moppedreng ind af brevsprækken.
----------
Og så sker følgende ret tit på kontorerne i Danmark, når kunder skal rejse fra huset. Bonusinfo: Kunderne betaler et depositum, der står tydeligt i både katalog, på internettet og i lejekontrakten, at det depositum IKKE kan bruges til at betale strøm- og vandforbrug med ved afrejsen, OG at beløbet vil blive betalt tilbage 14 dage efter afrejse, hvis alt er i orden med hus, rengøring mm.
Alligevel er der altid et par stykker, der tror, de får det tilbage med det samme, og når man så påpeger over for dem, at det står der og der, så siger de ting som:
Jamen, det har jeg da ikke læst igennem.
Nej, det er muligt spasser, men det står ikke en gang med småt, og det er jo ligesom ikke vores skyld, at du bare siger ja tak til ting og betaler for noget, uden at læse betingelserne, vel Trylleklovn!
lørdag den 3. september 2011
søndag den 14. august 2011
Sære kunder vol. 7
Tid til endnu en klassiker.
K = kunde, M = mig, * = ting, jeg gerne ville have sagt.
----------
K: Vi vil have vores penge tilbage. Den der paraSol kunne overhovedet ikke bruges til at se tyske kanaler på, og der stank af fisk og alger på stranden.
*: Den der kan læse har en fordel. Du har taget fejl af ordene parabol og parasol, lille ven. Ingen har lovet at der var tyske kanaler i det sommerhus, så du kan putte dit krav skråt op.
Fisk- og algelugt kan vi ikke rigtig gøre noget ved. Det er ligesom den risiko, man løber, når man lejer et hus, der ligger ude i det der naturen.
----------
På et kontor et sted i Danmark.
Tysker kommer ind, kropsproget emmer af indestængt vrede.
K: Kan det virkelig passe, at vi KUN kan se fem tyske tvprogrammer.
M: Ja, det passer meget godt.
*: Jo Mester Jakel, det kan faktisk passe, for da du kørte over den der grænse i din store fede lorte Mercedes fyldt op med tyske madvarer, der kom du forbi et skilt, hvor der stod Danmark på. Det betyder, at du ikke er i Tyskland mere, og du skal være glad for, at du overhovedet har muligheden for at se bare en eneste af jeres lortekanaler i vores land.
For helvede. "Se os, se os, vi er omkring 80 millioner, og vi kræver at kunne se vores synkroniserende lortekanaler OVERALT".
Har jeg nævnt, at jeg fravalgte at kunne se tv, da jeg boede i Hamburg? Hold nu kæft noget lort, de sender, og hvem fanden gider høre Brad Pitt tale tysk med en stemme, der ikke er hans?
Nå, det kan godt være, de er irriterende, men jeg kan fandeme godt lide deres øl, og det savner jeg, så jeg bliver lykke, når jeg render på favoritmærkerne rundt omkring, f.eks. Erdinger Weissbier:
K = kunde, M = mig, * = ting, jeg gerne ville have sagt.
----------
K: Vi vil have vores penge tilbage. Den der paraSol kunne overhovedet ikke bruges til at se tyske kanaler på, og der stank af fisk og alger på stranden.
*: Den der kan læse har en fordel. Du har taget fejl af ordene parabol og parasol, lille ven. Ingen har lovet at der var tyske kanaler i det sommerhus, så du kan putte dit krav skråt op.
Fisk- og algelugt kan vi ikke rigtig gøre noget ved. Det er ligesom den risiko, man løber, når man lejer et hus, der ligger ude i det der naturen.
----------
På et kontor et sted i Danmark.
Tysker kommer ind, kropsproget emmer af indestængt vrede.
K: Kan det virkelig passe, at vi KUN kan se fem tyske tvprogrammer.
M: Ja, det passer meget godt.
*: Jo Mester Jakel, det kan faktisk passe, for da du kørte over den der grænse i din store fede lorte Mercedes fyldt op med tyske madvarer, der kom du forbi et skilt, hvor der stod Danmark på. Det betyder, at du ikke er i Tyskland mere, og du skal være glad for, at du overhovedet har muligheden for at se bare en eneste af jeres lortekanaler i vores land.
For helvede. "Se os, se os, vi er omkring 80 millioner, og vi kræver at kunne se vores synkroniserende lortekanaler OVERALT".
Har jeg nævnt, at jeg fravalgte at kunne se tv, da jeg boede i Hamburg? Hold nu kæft noget lort, de sender, og hvem fanden gider høre Brad Pitt tale tysk med en stemme, der ikke er hans?
Nå, det kan godt være, de er irriterende, men jeg kan fandeme godt lide deres øl, og det savner jeg, så jeg bliver lykke, når jeg render på favoritmærkerne rundt omkring, f.eks. Erdinger Weissbier:
torsdag den 28. juli 2011
Sære Kunder vol. 6
Det er vist lang tid siden I sidst har fået sådan en her fra mine dage med kunde"service".
Sidste gang postede jeg en supersmukt tegning, jeg selv havde lavet, af en sur tysker, og det er simpelthen væltet ind med efterspørgsler på endnu en tegning, derfor har jeg så pissetravlt.
Ok, det var løgn det der. Men jeg har faktisk pissetravlt. Lige nu med vikariatet på en unavngiven avis og fra på mandag med festival i min hjemby.
Så i næste uge hører i nok ikke meget fra mig medmindre, jeg forvilder mig herind i en brandert, og jeg er før faret vild i virkeligheden, når jeg er fuld, så hvorfor skulle det ikke kunne ske på nettet også?
Nå, men i får lige noget helt klassisk fra mine fingre, nemlig vol. 6 af Sære Kunder, enjoy.
(Du kan finde meget mere med mærkelige mennesker (øhhh) mer Vol. 1, 2, 3, 4, 5.)
K = kunde, M = mig, * = ting, jeg gerne ville have sagt.
----------
Telefonen ringer i Hamburg.
K: Jeg vil gerne klage!
M: Ja?
K: Jo, der er jo pander og gryder!
M: Øhm undskyld, det forstår jeg ikke helt.
K: Ja, der er pander og gryder i huset!
M: Nu skal jeg lige være med. Hvilket hus?
K: Ja, det hus, vi har lejet i Danmark. Der hvor vi er lige nu. Vi har lejet det gennem jer, så det burde du da have styr på!
*: Nå ja, vi sender jo kun ét hold kunder til Danmark af gangen.
M: Så du er i Danmark nu, og vil gerne klage over, at der er gryder og pander i huset. Er der noget galt med panderne og gryderne eller hvad drejer det sig om?
K: Nej, der er ikke noget galt med dem, de er jo rigtig fine, men vi vidste ikke, at der var sådan noget i huset, så vi har taget vores egne med, og det havde vi jo slet ikke behøvet. Det er simpelthen for dårligt!!!
M: Jamen, har i spurgt om, der var pander og gryder i huset, da i bookede det? For det er der i alle vores huse, man skal bare have de mest personlige ting med. Køkkengrej og sådan noget, det er der jo allerede. Det ville vi også have fortalt, hvis du havde spurgt vores medarbejder.
- laaaang pause, hvor manden snakker med en i baggrunden.
K: Godt, farvel.
----------
En kunde vil gerne bestille et katalog og siger, at vi har ham gemt i systemet, for at finde hans oplysninger skal jeg bruge efternavn og postnummer. Simpelt ikke? Ja, det skulle man tro, men...
M: Hvad hedder du til efternavn?
K: Müller. Jeg er kunde hos jer.
*: Nååååååhhh, jamen vi har da kun én Müller som kunde.
M: Og dit postnummer er?
K: Jeg er kunde hos jer allerede.
M: Ja, men hvad er dit postnummer?
K: I har gemt mine oplysninger.
M: Helt bestemt, men jeg skal bruge postnummere for at finde dig.
K: Jeg bor på Dorfstrasse.
*: Det er der så en del gader, der hedder.
M: Ja, men under hvilket postnummer?
K: Jeg har booket hos jer flere gange.
M: (meget dybt suk) Jeg har brug for at få dit postnummer for at finde dig i systemet. Vi har rigtig mange, der hedder Müller.
K: Mit fornavn er Manfred.
*: Nå for søren, jamen det er der jo overhovedet ikke andre tyskere der hedder, vel spasser. Manfred Müller, du er da totalt den eneste med det navn, overhovedet.
M: OG POSTNUMMERET?
K: Nåååh, jamen det er 55555.
----------
Og så var der kunden, der gerne ville til Rom og have en audiens hos paven, fordi de havde 10 års bryllupsdag. Det er da også meget sødt, men jeg forstår fandeme ikke hvorfor, man så ringer til et udlejningsbureau, der har huse i DANMARK.
>>>> fortsættelse følger.
Sidste gang postede jeg en supersmukt tegning, jeg selv havde lavet, af en sur tysker, og det er simpelthen væltet ind med efterspørgsler på endnu en tegning, derfor har jeg så pissetravlt.
Ok, det var løgn det der. Men jeg har faktisk pissetravlt. Lige nu med vikariatet på en unavngiven avis og fra på mandag med festival i min hjemby.
Så i næste uge hører i nok ikke meget fra mig medmindre, jeg forvilder mig herind i en brandert, og jeg er før faret vild i virkeligheden, når jeg er fuld, så hvorfor skulle det ikke kunne ske på nettet også?
Nå, men i får lige noget helt klassisk fra mine fingre, nemlig vol. 6 af Sære Kunder, enjoy.
(Du kan finde meget mere med mærkelige mennesker (øhhh) mer Vol. 1, 2, 3, 4, 5.)
K = kunde, M = mig, * = ting, jeg gerne ville have sagt.
----------
Telefonen ringer i Hamburg.
K: Jeg vil gerne klage!
M: Ja?
K: Jo, der er jo pander og gryder!
M: Øhm undskyld, det forstår jeg ikke helt.
K: Ja, der er pander og gryder i huset!
M: Nu skal jeg lige være med. Hvilket hus?
K: Ja, det hus, vi har lejet i Danmark. Der hvor vi er lige nu. Vi har lejet det gennem jer, så det burde du da have styr på!
*: Nå ja, vi sender jo kun ét hold kunder til Danmark af gangen.
M: Så du er i Danmark nu, og vil gerne klage over, at der er gryder og pander i huset. Er der noget galt med panderne og gryderne eller hvad drejer det sig om?
K: Nej, der er ikke noget galt med dem, de er jo rigtig fine, men vi vidste ikke, at der var sådan noget i huset, så vi har taget vores egne med, og det havde vi jo slet ikke behøvet. Det er simpelthen for dårligt!!!
M: Jamen, har i spurgt om, der var pander og gryder i huset, da i bookede det? For det er der i alle vores huse, man skal bare have de mest personlige ting med. Køkkengrej og sådan noget, det er der jo allerede. Det ville vi også have fortalt, hvis du havde spurgt vores medarbejder.
- laaaang pause, hvor manden snakker med en i baggrunden.
K: Godt, farvel.
----------
En kunde vil gerne bestille et katalog og siger, at vi har ham gemt i systemet, for at finde hans oplysninger skal jeg bruge efternavn og postnummer. Simpelt ikke? Ja, det skulle man tro, men...
M: Hvad hedder du til efternavn?
K: Müller. Jeg er kunde hos jer.
*: Nååååååhhh, jamen vi har da kun én Müller som kunde.
M: Og dit postnummer er?
K: Jeg er kunde hos jer allerede.
M: Ja, men hvad er dit postnummer?
K: I har gemt mine oplysninger.
M: Helt bestemt, men jeg skal bruge postnummere for at finde dig.
K: Jeg bor på Dorfstrasse.
*: Det er der så en del gader, der hedder.
M: Ja, men under hvilket postnummer?
K: Jeg har booket hos jer flere gange.
M: (meget dybt suk) Jeg har brug for at få dit postnummer for at finde dig i systemet. Vi har rigtig mange, der hedder Müller.
K: Mit fornavn er Manfred.
*: Nå for søren, jamen det er der jo overhovedet ikke andre tyskere der hedder, vel spasser. Manfred Müller, du er da totalt den eneste med det navn, overhovedet.
M: OG POSTNUMMERET?
K: Nåååh, jamen det er 55555.
----------
Og så var der kunden, der gerne ville til Rom og have en audiens hos paven, fordi de havde 10 års bryllupsdag. Det er da også meget sødt, men jeg forstår fandeme ikke hvorfor, man så ringer til et udlejningsbureau, der har huse i DANMARK.
>>>> fortsættelse følger.
mandag den 4. juli 2011
Sære kunder vol. 5 - nu med flot, flot tegning...
Jeg har haft lidt problemer med de her Sære Kunder-indlæg fordi, det er forbandet svært at finde et passende billede, og billeder skal der til. Nu tror jeg, jeg har fundet løsningen og har derfor forsøgt mig med en tegning (jeg går pt rundt i malingsdampe, det kan have en indflydelse på min dømmekraft) - men her er en tegning af en sur tysk mand. Man kan kende ham på tyroleroutfittet, det kraftige overskæg og den desværre ikke uddøde Vokuhila-frisure (vorne kurz hinten lang) - og ja, jeg ved godt, at jeg er knaldhamrende god til at tegne. Disclaimer: Jeg kan faktisk godt lide nogle tyskere, den her knap så smigrende og noget stereotypiske tegning er udelukkende baseret på de tyskere, jeg ikke kan lidt, og som derfor selv er uden om det.
Nåååå ja, tilbage til bolden, nu kommer der endnu et par guldkorn fra de der sære kunder:
K = kunde, M = mig, * = ting, jeg gerne ville have sagt.
-----------
Denne histori er noget, en kollega har oplevet på et kontor i Danmark. Vred, vred tysk dame kommer ind, hun har meget våde øjne og er træt på at bryde grædende sammen.
K: Det er simpelthen for dårlig, at i ikke har ryddet op på stranden!
M (i dette tilfælde kollega): Hvad mener du med ikke ryddet op? Nogle gange smider gæster affald, det kan vi desværre ikke altid nå at rydde op lige med det samme.
K: Ja, jeg mener de der store cementklumper, der ligger over det hele og ødelægger stranden og min ferie!
M: Cementklumper?? Er det bunkersene du mener?
K: JA! Det er virkelig noget svineri!
M: Øhmmm, ja, det er vi enige om, men de er ikke så nemme at flytte.
K: Det burde i gøre, det kan ikke være rigtig, at min ferie skal ødelægges af det, jeg har bunker-allergi! Det er meget ubetænksomt af jer.
M: Du er godt klar over, at det er nogle tyskerne byggede her under krigen ikke?
K: DET er i hvert fald løgn.
M: Nej.
Kunden bryder nu sammen i gråd og forlader kontoret.
----------
Nogle gange kan man godt undre sig over, hvad folk egentligt forventer af de der sommerhuse, når der kommer en klage over manglende kagegafler og frugtopsatser - jeg ved sgu ikke en gang, hvad en fucking frugtopsats er. Og kagegafler. Har man nu brug for et specialværktøj for at guffe kage, brug for en teske eller en almindelig gaffel!
----------
Endnu et eksempel hørt på et kontor i et sted i Danmark.
K: Jeg leder efter hus nummer 17.
M (kollega): Ja, på hvilken vej?
K: Det ved jeg ikke. Men jeg kender nogen, der bor der.
*: Nåååååhhh nummer 17, jamen det er jo overhovedet heller ikke et husnummer, der findes på SAMTLIGE veje herude, der er faktisk kun én vej i hele byen. Spasser.
Det viste sig så, at de personer, hun kendte havde lejet flere huse...med numrene 12, 19 og 56, de boede overhovedet ikke i nummer 17.
----------
Så har jeg en gang haft en kunde, der ringede og ville have et hus til ham og hans søn. Grunden til huset skulle være sådan, at man absolut ikke kunne kigge ind til dem.
Jeg kunne ikke lade være med, at spekulere over, hvad det var for nogle skumle ting, far og søn skulle lave i det hus...
>>> fortsættelse følger
mandag den 20. juni 2011
Sære kunder vol. 4
Endnu en omgang med de sære kunder, for forklaring og mere af samme skuffe se Sære kunder vol. 1, 2 og 3.
K = kunde, M = mig, * = ting, jeg gerne ville have sagt.
---------------------
K: Er i godt klar over, at i har glemt at trykke en sæsonkalender i kataloget? Det er da dumt. Hvordan skal kunderne så kunne finde de forskellige sæsoner? (sagt meget overlegent).
M: Nu kigger jeg lige efter i kataloget, for det lyder da mærkeligt.
---bladrebladrebladre---
M: Hvis du lige er sød at kigge efter på side 45.
---dyb tavshed fra kundens side---
K: Øhhhh nå, farvel.
----------
Vi lejer som sagt sommerhuse ud...
K: Jeg vil gerne afbestille, for jeg har ikke flere penge.
M: Ok, hvad er dit navn og postnummer?
K: Nej, jeg vil afbestille, for jeg har ikke flere penge!
M: Ja, men jeg skal jo lige finde din bestilling i systemet.
K: Nå ok. Xxx xxxx xxxx
M: Hmmm, jeg kan ikke rigtig finde dig her i systemet. Hvordan har du bestilt?
K: Telefonisk.
M: Godt. Så må du have bestilt direkte i Danmark, så kan jeg desværre ikke annullere din bestilling i vores system. Du må ringe direkte til bureauet i Danmark.
K: Det forstår jeg ikke, jeg ringede jo til det tyske nummer inden, jeg bestilte.
M: Ja, men jeg kan ikke finde dig i vores system, så må du have booket direkte i Danmark.
K: Det forstår jeg ikke.
M: Ok, hvis du fortæller mig regionen og husnummeret, så skal jeg se, hvad jeg kan gøre.
K: Husnummer??? Jeg har da ikke bestilt noget hus!
M: ???
M: Hvad er det så, du gerne vil afbestille?
K: Ja det hundefoder, jeg har bestilt. Jeg har jo sagt, at jeg ikke har flere penge!!!
M: Hundefoder?
K: JA! Hører du slet ikke efter, hvad jeg siger?
M: Men vi sælger ikke hundefoder. Vi lejer sommerhuse ud.
-- dyyyb tavshed ---
K: Så har jeg vist fået forkert nummer.
*: Nej, tror du virkelig?
----------
Og nu vi er ved det med de firbenede venner, så har jeg også en gang haft en kunder, der mente, at familien sagtens kunne have datterens hest med på ferie i et helt almindeligt sommerhus. Der var jo husdyr tilladt, hesten var helt bestemt et husdyr og den kunne jo bare traske rundt i den lille have, der var indhegnet af et stakit på cirka en meters højde...
----------
K: Neeeej, Hvide Sande ligger alt for langt nordpå, jeg er dårligt gående.
*: Jamen, du behøver ikke gå hele vejen fra Tyskland til Hvide Sande, i må gerne tage bilen derop.
>>> fortsættelse følger.
Og nu vi er i gang med emnet usjove, eller vel egentlig mere ufrivilligt morsomme tyskere, så vil jeg lige gøre opmærksom på denne artikel: usjove tyskere
K = kunde, M = mig, * = ting, jeg gerne ville have sagt.
---------------------
K: Er i godt klar over, at i har glemt at trykke en sæsonkalender i kataloget? Det er da dumt. Hvordan skal kunderne så kunne finde de forskellige sæsoner? (sagt meget overlegent).
M: Nu kigger jeg lige efter i kataloget, for det lyder da mærkeligt.
---bladrebladrebladre---
M: Hvis du lige er sød at kigge efter på side 45.
---dyb tavshed fra kundens side---
K: Øhhhh nå, farvel.
----------
Vi lejer som sagt sommerhuse ud...
K: Jeg vil gerne afbestille, for jeg har ikke flere penge.
M: Ok, hvad er dit navn og postnummer?
K: Nej, jeg vil afbestille, for jeg har ikke flere penge!
M: Ja, men jeg skal jo lige finde din bestilling i systemet.
K: Nå ok. Xxx xxxx xxxx
M: Hmmm, jeg kan ikke rigtig finde dig her i systemet. Hvordan har du bestilt?
K: Telefonisk.
M: Godt. Så må du have bestilt direkte i Danmark, så kan jeg desværre ikke annullere din bestilling i vores system. Du må ringe direkte til bureauet i Danmark.
K: Det forstår jeg ikke, jeg ringede jo til det tyske nummer inden, jeg bestilte.
M: Ja, men jeg kan ikke finde dig i vores system, så må du have booket direkte i Danmark.
K: Det forstår jeg ikke.
M: Ok, hvis du fortæller mig regionen og husnummeret, så skal jeg se, hvad jeg kan gøre.
K: Husnummer??? Jeg har da ikke bestilt noget hus!
M: ???
M: Hvad er det så, du gerne vil afbestille?
K: Ja det hundefoder, jeg har bestilt. Jeg har jo sagt, at jeg ikke har flere penge!!!
M: Hundefoder?
K: JA! Hører du slet ikke efter, hvad jeg siger?
M: Men vi sælger ikke hundefoder. Vi lejer sommerhuse ud.
-- dyyyb tavshed ---
K: Så har jeg vist fået forkert nummer.
*: Nej, tror du virkelig?
----------
Og nu vi er ved det med de firbenede venner, så har jeg også en gang haft en kunder, der mente, at familien sagtens kunne have datterens hest med på ferie i et helt almindeligt sommerhus. Der var jo husdyr tilladt, hesten var helt bestemt et husdyr og den kunne jo bare traske rundt i den lille have, der var indhegnet af et stakit på cirka en meters højde...
----------
K: Neeeej, Hvide Sande ligger alt for langt nordpå, jeg er dårligt gående.
*: Jamen, du behøver ikke gå hele vejen fra Tyskland til Hvide Sande, i må gerne tage bilen derop.
>>> fortsættelse følger.
Og nu vi er i gang med emnet usjove, eller vel egentlig mere ufrivilligt morsomme tyskere, så vil jeg lige gøre opmærksom på denne artikel: usjove tyskere
tirsdag den 14. juni 2011
Sære kunder vol 3.
Efter en hård med god weekend plus det løse i København med overnatning og hygge hos Bedstekællingen og hendes sindssyge helvedeslortespasserkat er det vist på tide med lidt nyt på bloggen, så en klassiker, værsgo:
K = kunde, M = mig, * = ting jeg gerne ville have sagt
---------------
K: Jeg tabte min mobiltelefon på færgen i går. Får i besked, når sådan noget bliver fundet omborg?
M: Desværre kan jeg ikke hjælpe, du må selv tage kontakt direkte til færgeselskabet.
*: Jamen selvfølgelig, færgeselskabet ringer da rundt til alle udlejningsbureauer og fortæller, når der er blevet fundet en mobil, så vi kan ringe til alle vores kunder og høre, om de har mistet deres. Klart, klart.
Dagen efter og dagen efter igen ringede kundens søn så flere gange, til sidst sagde han:
Søn: Skal jeg forstå det sådan, at du ikke har tænkt dig at hjælpe os med at finde den mobiltelefon min far tabte ombord på færgen?
M: Ja, det er lige præcis sådan, du skal forstå det.
*: Jeg har nu sagt nej på 20 måder. Du fik det samme svar i går og hvis du vover at ringe igen i morgen, så siger jeg sjovt nok NEJ igen.
----------
En dag ringede en meget brødebetynget kunde og undskyldte mange gange for, at han var kommet til at tage fire batterier fra et hus, han skulle nok erstatte dem. Fire batterier er ingenting, når man tænker på at folk ellers kan "komme til" at tage med: fjernbetjeninger, skåle og andet med hjem, uden at fortælle det.
----------
K: Min hustru glemte nogle meget vigtige og dyre smykker i det hus vi var i for et år siden. Har i stadig dem?
M: Jeg tvivler på at de stadig bliver opbevaret på kontoret, men jeg skal lige tjekke efter.
Kontoret i Danmark mener ikke at de nogensinde har fundet de smykker, de har dem under alle omstændigheder ikke længere, det ringer jeg så tilbage til kunden for at sige, og får denne gang kundens hustru i røret.
K: Det er simpelthen for dårligt. De smykker betyder rigtig meget for mig og det var meget dyre. De er garanteret blevet stjålet af en medarbejder. Det er overhovedet ikke i orden.
*: Undskyld, men hvordan kan de smykker været så vigtige, når du først finder ud af, at de er væk et helt år efter jeres ferie??? Og så beskylder du vores medarbejdere for at stjæle, flot, meget flot.
----------
K: Ja hej, vi boede i et hus i Vejlby Klit sidste år. Ejeren af huset ved siden af hedder Niels, har du hans telefonnummer?
M: Øhhh nej.
*: Ja, i skal bare ringe til 159, der finder i helt sikkert Niels.
fredag den 3. juni 2011
Sære kunder vol 2.
Lidt mere fra de underlige kunder: (for forklaring se posten Sære kunder vol. 1):
K = kunde, M = mig, * = ting jeg gerne ville have sagt
-----
K: Der er ikke et billede af badeværelset, betyder det så, at der slet ikke er noget badeværelset i huset?
M: Nej, nej der er et badeværelse i huset, der er faktisk to, det står i teksten.
K: Jamen er du sikker, der er jo ikke noget billede!
M: Ja, jeg er helt, helt sikker.
*: Undskyld, men tror du, det er et fucking uland, du skal til, hvor vi render og skider ude i skoven?
-----
K: Hej, vi plejer at bo i det her hus, hvor der må være to hunde, må vi godt tage fire hunde med næste gang?
M: Nej.
K: Hvorfor ikke?
M: Fordi ejeren kun vil have to hunde i huset, det er derfor, tallet 2 står ud for antal husdyr i kataloget.
K: Men de er meget velopdragne og nogle søde hunde.
M: Der må stadigvæk kun være to hunde i huset.
*: Nåååååå jamen det med de velopdragne hunde er i jo de første i verden til at sige, så må i gerne tage fire hunde med, i må også gerne tage 100 med, hvis i vil.
-----
Følgende kunde ringede et par gange samme dag, og samtalen forløb på samme måde hver gang:
K: Er hus nummer 160 fri?
M: I hvilken region, vi har fire huse med dette nummer?
K: Det ved jeg ikke, jeg har set huset i mit katalog.
M: Ok, på forsiden af kataloget står der, hvilet område kataloget dækker, hvad står der der?
Laaaang pause
K: Det ved jeg ikke
M: Altså det står på forsiden
Stilhed
M: Ok, et hus med nummer 160 har vi der, der og der, hvilket er det?
K: Det ved jeg ikke, er det fri?
M: Øhhhm hvornår?
K: I to uger.
M: Fra hvornår? Hvilken dato?
K: I to uger.
K: Fra på lørdag og i to uger.
M: Der er alle husene med dette nummer desværre optagede.
K: Ok.
K: Kan du sige mig, hvad der så er fri?
M: Ja, selvfølgelig, det er lidt nemmere, hvis du fortæller mig hvor i Danmark, du gerne vil hen.
K: Det ved jeg ikke, hvad er fri?
M: Altså i hele Danmark har vi sådan ca. 1500 ledige huse.
K: Ok, hvad er det for nogle huse?
M: Ja det er jo sådan en hel masse forskellige huse, hvor vil du gerne hen?
K: Midten.
M: Nord, syd, øst eller vest? Øer? Fastland?
K: Midten, og vi vil altså ikke have nogle naboer!
M: Det bliver altså nok lidt svært.
K: Jeg tror, jeg vil overveje det lidt.
M: Det var en god idé. Farvel.
-----
K: Goddag, for et år siden boede jeg i et af jeres huse, og der glemte jeg alt mit fiskeudstyr.
*: øhhhh og du ringer først nu, fordi?
K: Kan jeg få telefonnummeret til husejeren?
M: Nej, det giver vi ikke ud.
K: Jamen jeg skal jo have mit fiskeudstyr!!!
*: Jamen så skulle du jo nok have ringet noget tidligere, held og lykke med at opstøve det.
-----
K: (meget vred) Vi vil have vores depositum tilbage!!! Det er simpelthen for dårligt. I er nogle svindlere!!!
M: (efter at have snakket med det lokale bureau) Vi har fået oplyst, at der er blevet tisset i to af sengene og ødelagt en ovnlåge under jeres besøg, så i får ikke depositumet tilbage.
K: Hvorfor ikke?
M: Fordi der er blevet tisset i to senge og ødelagt en ovnlåge, bureauet i Danmark overvejer faktisk at sende jer en ekstra regning, fordi depositumet ikke er nok.
K: Det er for dårligt, jeg vil have mine penge tilbage, jeg går til min advokat.
M: Held og lykke med det.
-----
K: Mit efternavn er Helle
M: Det var sjovt, det hedder jeg til fornavn.
K: Nej, nej jeg hedder Günther.
-----
K: Jeg vil have en skriftelig garanti for, at der ikke er edderkopper, myg og andre insekter i huset i den uge, vi bor der!
*: Ja, og jeg vil gerne snave med Jensen Ackles, men det kommer nok heller ikke lige til at ske Bassemand.
-----
K: Må vi have hund med i huset?
M: Nej, som der står i teksten og som symbolet med den røde kryds over hunden antyder, må der ikke være hund i huset.
K: Jamen, det er jo bare en lille chihuahua.
M: Og? Det er stadigvæk en hund, den må ikke komme med.
-> fortsættelse følger
onsdag den 1. juni 2011
Sære kunder vol 1.
Man skal jo begynde et sted, og jeg synes, det vil være meget passende at begynde med at introducere dig for det, jeg har bøvlet med hver dag mens jeg boede i Hamborg - eller i hverdagene, i weekenderne rendte jeg fuld rundt på Reeperbahn, men mere om det senere - tilbage til bolden, jeg præsenterer Vol. 1 af underlige, sure og ofte sære kunder.
Jeg arbejdede indtil 1. juni for et sommerhusudlejningsbureau, der sender tyskere og deres dejlige Euro til Danmark. Det lyder da som et dejligt nemt job, tænker du sikkert, men her kommer et par eksempler på nogle af de mennesker, jeg har mødt på min vej, og det er altså ikke noget, jeg finder på, sådan var de:
K = kunde
M = mig
* = hvad jeg gerne ville have sagt.
M = mig
* = hvad jeg gerne ville have sagt.
----------
Kunde: Når det regner ved Henne Strand, kommer regnen så fra oven eller fra siden?
----------
K: Hvordan kommer vi lettest til Hvide Sande med fly eller færge?
M: Jeg kan se, at i kommer fra Hamborg, så er det nemmeste faktisk at køre i bil.
K: Nååååå, så Danmark er landfast med Tyskland, det vidste jeg ikke. Så kører vi dertil.
*: Ja selvfølgelig er det det, hvordan fanden tror i ellers, i kunne invadere os dengang?
*: Ja selvfølgelig er det det, hvordan fanden tror i ellers, i kunne invadere os dengang?
----------
K: Det står at man ikke må medbringe husdyr, betyder det så, at vi ikke må tage vores hund med?
M: Ja det er faktisk lige præcis, hvad det betyder.
----------
K: Ja goddag, jeg står i det hus, vi har lejet i Danmark, og vores skraldespand er altså helt fuld.
*: Jamen goddag, jeg sidder i Hamborg og kan ikke rigtig gøre noget, men måske var det en idé hvis, du liiige vraltede de 300 meter hen til vores lokale kontor, hvor de rent faktisk kan hjælpe dig.
----------
K: Undskyld, men vi er to personer, der har booket et hus med plads til seks personer, nu mener vores venner så, at resten af pladserne kan blive booket af fremmede mennesker, som vi så skal bo sammen med i den uge. Er det rigtigt?
M: Nej.
----------
K: Skal vi betale depositum?
M: Det er kun ungdomsgrupper, der skal det.
K: Så vi skal betale et depositum?
M: Jamen, hvor gamle er i?
K: Jeg er 75, min kone er 72.
----------
K: Hunden har spist vores lejekontrakt.
M: Den var alligevel ny.
---------
K: Ja nu bliver jeg nødt til at booke hos jer, fordi de allerede lukker klokken 16 i Hvide Sande. De danskere er også så dovne!
M: Måske skal du tænke dig lidt om før, du siger mere.
K: Hvorfor skal jeg det?
M: Fordi jeg er dansker
Tavshed og derefter en forsigtig latter fra kunden
K: Danskerne er et fantastisk folkefærd, i er så dejligt afslappede, jeg har mange danske venner.
---------
Firmaets navn indeholder rent faktisk ordet Danmark, alligevel skete følgende tit:
K: Ja goddag, har i sommerhuse i Sverige?
M: Nej, vi har kun sommerhuse i Danmark.
K: Ok, hvad så med Norge?
--------
Ting kunder tit ringede og spurgte om: Hvornår ringer din kollega tilbage? Hvordan bliver vejret i juli/september/januar/osv.? Er huset stadig fri, hvis jeg ringer om to måneder? Hvor meget strøm bruger vi på en uge? Hvad er jeres telefonnummer?
-> Fortsættes her
Abonner på:
Opslag (Atom)