fredag den 3. juni 2011

Sære kunder vol 2.

Lidt mere fra de underlige kunder: (for forklaring se posten Sære kunder vol. 1):

K = kunde, M = mig, * = ting jeg gerne ville have sagt
-----
K: Der er ikke et billede af badeværelset, betyder det så, at der slet ikke er noget badeværelset i huset?
M: Nej, nej der er et badeværelse i huset, der er faktisk to, det står i teksten.
K: Jamen er du sikker, der er jo ikke noget billede!
M: Ja, jeg er helt, helt sikker.
*: Undskyld, men tror du, det er et fucking uland, du skal til, hvor vi render og skider ude i skoven?
-----
K: Hej, vi plejer at bo i det her hus, hvor der må være to hunde, må vi godt tage fire hunde med næste gang?
M: Nej.
K: Hvorfor ikke?
M: Fordi ejeren kun vil have to hunde i huset, det er derfor, tallet 2 står ud for antal husdyr i kataloget.
K: Men de er meget velopdragne og nogle søde hunde.
M: Der må stadigvæk kun være to hunde i huset.
*: Nåååååå jamen det med de velopdragne hunde er i jo de første i verden til at sige, så må i gerne tage fire hunde med, i må også gerne tage 100 med, hvis i vil.
-----
Følgende kunde ringede et par gange samme dag, og samtalen forløb på samme måde hver gang:
K: Er hus nummer 160 fri?
M: I hvilken region, vi har fire huse med dette nummer?
K: Det ved jeg ikke, jeg har set huset i mit katalog.
M: Ok, på forsiden af kataloget står der, hvilet område kataloget dækker, hvad står der der?
Laaaang pause
K: Det ved jeg ikke
M: Altså det står på forsiden
Stilhed
M: Ok, et hus med nummer 160 har vi der, der og der, hvilket er det?
K: Det ved jeg ikke, er det fri?
M: Øhhhm hvornår?
K: I to uger.
M: Fra hvornår? Hvilken dato?
K: I to uger.
K: Fra på lørdag og i to uger.
M: Der er alle husene med dette nummer desværre optagede.
K: Ok.
K: Kan du sige mig, hvad der så er fri?
M: Ja, selvfølgelig, det er lidt nemmere, hvis du fortæller mig hvor i Danmark, du gerne vil hen.
K: Det ved jeg ikke, hvad er fri?
M: Altså i hele Danmark har vi sådan ca. 1500 ledige huse.
K: Ok, hvad er det for nogle huse?
M: Ja det er jo sådan en hel masse forskellige huse, hvor vil du gerne hen?
K: Midten.
M: Nord, syd, øst eller vest? Øer? Fastland?
K: Midten, og vi vil altså ikke have nogle naboer!
M: Det bliver altså nok lidt svært.
K: Jeg tror, jeg vil overveje det lidt.
M: Det var en god idé. Farvel.
-----
K: Goddag, for et år siden boede jeg i et af jeres huse, og der glemte jeg alt mit fiskeudstyr.
*: øhhhh og du ringer først nu, fordi?
K: Kan jeg få telefonnummeret til husejeren?
M: Nej, det giver vi ikke ud.
K: Jamen jeg skal jo have mit fiskeudstyr!!!
*: Jamen så skulle du jo nok have ringet noget tidligere, held og lykke med at opstøve det.
-----
K: (meget vred) Vi vil have vores depositum tilbage!!! Det er simpelthen for dårligt. I er nogle svindlere!!!
M: (efter at have snakket med det lokale bureau) Vi har fået oplyst, at der er blevet tisset i to af sengene og ødelagt en ovnlåge under jeres besøg, så i får ikke depositumet tilbage.
K: Hvorfor ikke?
M: Fordi der er blevet tisset i to senge og ødelagt en ovnlåge, bureauet i Danmark overvejer faktisk at sende jer en ekstra regning, fordi depositumet ikke er nok.
K: Det er for dårligt, jeg vil have mine penge tilbage, jeg går til min advokat.
M: Held og lykke med det.
-----
K: Mit efternavn er Helle
M: Det var sjovt, det hedder jeg til fornavn.
K: Nej, nej jeg hedder Günther.
-----
K: Jeg vil have en skriftelig garanti for, at der ikke er edderkopper, myg og andre insekter i huset i den uge, vi bor der!
*: Ja, og jeg vil gerne snave med Jensen Ackles, men det kommer nok heller ikke lige til at ske Bassemand.
-----
K: Må vi have hund med i huset?
M: Nej, som der står i teksten og som symbolet med den røde kryds over hunden antyder, må der ikke være hund i huset.
K: Jamen, det er jo bare en lille chihuahua.
M: Og? Det er stadigvæk en hund, den må ikke komme med.

-> fortsættelse følger

13 kommentarer:

  1. Synes det er utrolig rimeligt, at man ikke vil have nogle edderkopper. Du er bare besværlig.

    SvarSlet
  2. Synes også det er utroligt rimeligt, at jeg vil snave Jensen Ackles. Han er bare besværlig

    SvarSlet
  3. Man kan da ikke hedde Jensen til fornavn - og hvem er han?

    SvarSlet
  4. http://www.google.dk/imgres?imgurl=http://www.insoonia.com/wp-content/uploads/2009/12/jensen_ackles_031.jpg&imgrefurl=http://www.tec-search.net/da/group/15156/Jensen&h=768&w=1024&sz=138&tbnid=NZO2wteyc6UmRM:&tbnh=113&tbnw=150&prev=/search%3Fq%3Djensen%2Backles%26tbm%3Disch%26tbo%3Du&zoom=1&q=jensen+ackles&hl=da&usg=__To6FUgl3SdZeqheo3RqBpUKXEBk=&sa=X&ei=dUHpTZuvJMmhOvrukaIB&sqi=2&ved=0CCUQ9QEwAQ

    Nej, det kan man ikke, but still.

    SvarSlet
  5. Pretty, men også noget fra din normale type. Betyder det, at jeg må nappe Liam?

    SvarSlet
  6. NEJ du må ikke.

    Men han er med i en serie, hvor han er meget tættere på min normale type, det giver lige det sidste.

    SvarSlet
  7. Nå, men ud over det er det da en fornøjelse at have opdaget, at du har en blog. Måske burde du lige selv smide den på din FB-opdatering, så andre end Frk. Skjold og mig kan opleve, hvordan du som den første i verden har formået at gøre sure opstød til en kunstart.
    En fornøjelse, frk. Høst. En fornøjelse.

    SvarSlet
  8. Steen for filan, det gjorde hun jo for 6 timer siden. Men jeg kan godt lide, at du lægger mere mærke til hvad jeg gør. HA!!

    SvarSlet
  9. Mange tak for de fine, fine ord Steen, hvis ikke det var for en heftig solskoldning fra i går, så ville jeg rødme, men det er desværre ikke fysisk muligt ;)

    Og jeg har skam smidt linket på min FB i dag, men må hellere smide den igen på mandag, når folk vender tilbage fra weekend og igen indfinder sig på Facebook, dine rosende ord (og Skjolds) giver blod på tanden og selvtillid.

    SvarSlet
  10. Undskyld, men hvis jeg har skrevet noget, der kan misforstås som ros, må jeg beklage. Sådan var det ikke ment.

    SvarSlet
  11. Jeg sad bare og ventede på noget i den stil, derfor er jeg glad for, at jeg har det på skrift. MUHAHAHAHAAAAAA

    SvarSlet
  12. Nææææ en ny blog! Velkommen! :o) hende med den virtuelle whisky!

    SvarSlet
  13. Hej Stinne, velkommen til, glæder mig til at smage den der virtuelle whisky ;)

    SvarSlet