lørdag den 3. september 2011

Sære kunder vol. 8

Ja, her er sgu lidt stille, men jeg har svært ved at finde motivationen og idéerne til at fortsætte med at blogge for tiden, så jeg har overvejet at lukke hele lortet ned, men jeg giver det lige en sidste chance, måske kan jeg finde meningen og inspirationen igen. 

I dag bliver det så til en klassiker, for jeg kan som skrevet ikke komme op med noget nyt. Må jeg have lov at præsentere ottende del af de herligt, sære kunder, der har krydset min vej. For en forklaring og mere af samme slags, kan du med fordel futte forbi Vol. 1, 2, 3, 4, 5, 6 og 7.

God fornøjelse
----------
K=kunde, M=mig, *=ting, jeg gerne ville have sagt. 
----------

K: Vi har to hunde, der gerne vil have deres fem katte med på ferie. Så er det vel ok, at vi booker et hus, hvor der er to husdyr tilladt, ikke? 
*: Undskyld, men hvad fanden tror du selv? 
K: Jamen, katte tæller da ikke som husdyr. Desuden er de meget godt opdragede og opfører sig altid pænt. 
*: Jeps, det sidste har vi aldrig hørt før Søster Lystig. Skrid over til konkurrenten, så kan de erstatte de møbler, dine lortekatte sikker synes, de skal hvæsse deres kløer i. 


Helt generelt: Hvis katte ikke kan kategoriseres som husdyr, hvad er de så? Budding? Tøjdyr? Djævlens Tjenere? 
----------

Telefonen ringer i Hamburg. 
K: Det her sommerhus er der køleskab i det? 
M: Ja, det er der. 
K: Men det står der ikke noget om i katalogteksten. 
M: Nej, men jeg kan se her i vores system, at der både er køleskab og fryser. Der er faktisk køleskab i alle vores huse. 
K: Ok, tak for det. 
Samtalen slutter, men fem minutter senere har jeg samme kunde i røret. 
K: Hej, vi har lige snakket sammen, det her andet hus er der køleskab i det? 
M: Øh ja, det er der. 
*: Nejnej, men der er et fint, dybt jordhul i haven, hvor du kan smide dine madvarer ned i. 
K: Jamen, der står ikke noget om køleskab i katalogteksten!
M: Nej, men som sagt, så er der køleskab og frysere i alle vores huse. Der er endda billeder af det på internetsiden. 
*: Men hvis alle detaljer skulle stå i kataloget, så ville det blive alt for stort, og det ville jo heller ikke være sjovt at få sådan en moppedreng ind af brevsprækken.
----------

Og så sker følgende ret tit på kontorerne i Danmark, når kunder skal rejse fra huset. Bonusinfo: Kunderne betaler et depositum, der står tydeligt i både katalog, på internettet og i lejekontrakten, at det depositum IKKE kan bruges til at betale strøm- og vandforbrug med ved afrejsen, OG at beløbet vil blive betalt tilbage 14 dage efter afrejse, hvis alt er i orden med hus, rengøring mm. 


Alligevel er der altid et par stykker, der tror, de får det tilbage med det samme, og når man så påpeger over for dem, at det står der og der, så siger de ting som: 
Jamen, det har jeg da ikke læst igennem.


Nej, det er muligt spasser, men det står ikke en gang med småt, og det er jo ligesom ikke vores skyld, at du bare siger ja tak til ting og betaler for noget, uden at læse betingelserne, vel Trylleklovn!

søndag den 14. august 2011

Sære kunder vol. 7

Tid til endnu en klassiker. 

K = kunde, M = mig, * = ting, jeg gerne ville have sagt.
----------
K: Vi vil have vores penge tilbage. Den der paraSol kunne overhovedet ikke bruges til at se tyske kanaler på, og der stank af fisk og alger på stranden. 
*: Den der kan læse har en fordel. Du har taget fejl af ordene parabol og parasol, lille ven. Ingen har lovet at der var tyske kanaler i det sommerhus, så du kan putte dit krav skråt op. 
Fisk- og algelugt kan vi ikke rigtig gøre noget ved. Det er ligesom den risiko, man løber, når man lejer et hus, der ligger ude i det der naturen. 


----------
På et kontor et sted i Danmark. 
Tysker kommer ind, kropsproget emmer af indestængt vrede. 
K: Kan det virkelig passe, at vi KUN kan se fem tyske tvprogrammer. 
M: Ja, det passer meget godt. 
*: Jo Mester Jakel, det kan faktisk passe, for da du kørte over den der grænse i din store fede lorte Mercedes fyldt op med tyske madvarer, der kom du forbi et skilt, hvor der stod Danmark på. Det betyder, at du ikke er i Tyskland mere, og du skal være glad for, at du overhovedet har muligheden for at se bare en eneste af jeres lortekanaler i vores land. 


For helvede. "Se os, se os, vi er omkring 80 millioner, og vi kræver at kunne se vores synkroniserende lortekanaler OVERALT".
Har jeg nævnt, at jeg fravalgte at kunne se tv, da jeg boede i Hamburg? Hold nu kæft noget lort, de sender, og hvem fanden gider høre Brad Pitt tale tysk med en stemme, der ikke er hans? 


Nå, det kan godt være, de er irriterende, men jeg kan fandeme godt lide deres øl, og det savner jeg, så jeg bliver lykke, når jeg render på favoritmærkerne rundt omkring, f.eks. Erdinger Weissbier: 


torsdag den 28. juli 2011

Sære Kunder vol. 6

Det er vist lang tid siden I sidst har fået sådan en her fra mine dage med kunde"service".
Sidste gang postede jeg en supersmukt tegning, jeg selv havde lavet, af en sur tysker, og det er simpelthen væltet ind med efterspørgsler på endnu en tegning, derfor har jeg så pissetravlt.

Ok, det var løgn det der. Men jeg har faktisk pissetravlt. Lige nu med vikariatet på en unavngiven avis og fra på mandag med festival i min hjemby. 

Så i næste uge hører i nok ikke meget fra mig medmindre, jeg forvilder mig herind i en brandert, og jeg er før faret vild i virkeligheden, når jeg er fuld, så hvorfor skulle det ikke kunne ske på nettet også?


Nå, men i får lige noget helt klassisk fra mine fingre, nemlig vol. 6 af Sære Kunder, enjoy.
(Du kan finde meget mere med mærkelige mennesker (øhhh) mer Vol. 1, 2, 3, 4, 5.)

K = kunde, M = mig, * = ting, jeg gerne ville have sagt.
----------
Telefonen ringer i Hamburg.
K: Jeg vil gerne klage!
M: Ja?
K: Jo, der er jo pander og gryder!
M: Øhm undskyld, det forstår jeg ikke helt.
K: Ja, der er pander og gryder i huset!
M: Nu skal jeg lige være med. Hvilket hus? 
K: Ja, det hus, vi har lejet i Danmark. Der hvor vi er lige nu. Vi har lejet det gennem jer, så det burde du da have styr på!
*: Nå ja, vi sender jo kun ét hold kunder til Danmark af gangen. 
M: Så du er i Danmark nu, og vil gerne klage over, at der er gryder og pander i huset. Er der noget galt med panderne og gryderne eller hvad drejer det sig om?
K: Nej, der er ikke noget galt med dem, de er jo rigtig fine, men vi vidste ikke, at der var sådan noget i huset, så vi har taget vores egne med, og det havde vi jo slet ikke behøvet. Det er simpelthen for dårligt!!!
M: Jamen, har i spurgt om, der var pander og gryder i huset, da i bookede det? For det er der i alle vores huse, man skal bare have de mest personlige ting med. Køkkengrej og sådan noget, det er der jo allerede. Det ville vi også have fortalt, hvis du havde spurgt vores medarbejder. 

- laaaang pause, hvor manden snakker med en i baggrunden. 
K: Godt, farvel. 
----------

En kunde vil gerne bestille et katalog og siger, at vi har ham gemt i systemet, for at finde hans oplysninger skal jeg bruge efternavn og postnummer. Simpelt ikke? Ja, det skulle man tro, men... 
M: Hvad hedder du til efternavn?
K: Müller. Jeg er kunde hos jer.
*: Nååååååhhh, jamen vi har da kun én Müller som kunde. 
M: Og dit postnummer er?
K: Jeg er kunde hos jer allerede.
M: Ja, men hvad er dit postnummer?
K: I har gemt mine oplysninger. 
M: Helt bestemt, men jeg skal bruge postnummere for at finde dig. 
K: Jeg bor på Dorfstrasse.
*: Det er der så en del gader, der hedder.
M: Ja, men under hvilket postnummer?
K: Jeg har booket hos jer flere gange. 
M: (meget dybt suk) Jeg har brug for at få dit postnummer for at finde dig i systemet. Vi har rigtig mange, der hedder Müller. 
K: Mit fornavn er Manfred.
*: Nå for søren, jamen det er der jo overhovedet ikke andre tyskere der hedder, vel spasser. Manfred Müller, du er da totalt den eneste med det navn, overhovedet. 
M: OG POSTNUMMERET?
K: Nåååh, jamen det er 55555.
----------


Og så var der kunden, der gerne ville til Rom og have en audiens hos paven, fordi de havde 10 års bryllupsdag. Det er da også meget sødt, men jeg forstår fandeme ikke hvorfor, man så ringer til et udlejningsbureau, der har huse i DANMARK.


>>>> fortsættelse følger.

mandag den 4. juli 2011

Sære kunder vol. 5 - nu med flot, flot tegning...

Jeg har haft lidt problemer med de her Sære Kunder-indlæg fordi, det er forbandet svært at finde et passende billede, og billeder skal der til. Nu tror jeg, jeg har fundet løsningen og har derfor forsøgt mig med en tegning (jeg går pt rundt i malingsdampe, det kan have en indflydelse på min dømmekraft) - men her er en tegning af en sur tysk mand. Man kan kende ham på tyroleroutfittet, det kraftige overskæg og den desværre ikke uddøde Vokuhila-frisure (vorne kurz hinten lang) - og ja, jeg ved godt, at jeg er knaldhamrende god til at tegne. 


Disclaimer: Jeg kan faktisk godt lide nogle tyskere, den her knap så smigrende og noget stereotypiske tegning er udelukkende baseret på de tyskere, jeg ikke kan lidt, og som derfor selv er uden om det.

Nåååå ja, tilbage til bolden, nu kommer der endnu et par guldkorn fra de der sære kunder:

K = kunde, M = mig, * = ting, jeg gerne ville have sagt. 
For mere af samme skuffe se vol. 1, 2, 3 og 4.

-----------

Denne histori er noget, en kollega har oplevet på et kontor i Danmark. Vred, vred tysk dame kommer ind, hun har meget våde øjne og er træt på at bryde grædende sammen.
K: Det er simpelthen for dårlig, at i ikke har ryddet op på stranden!
M (i dette tilfælde kollega): Hvad mener du med ikke ryddet op? Nogle gange smider gæster affald, det kan vi desværre ikke altid nå at rydde op lige med det samme. 
K: Ja, jeg mener de der store cementklumper, der ligger over det hele og ødelægger stranden og min ferie!
M: Cementklumper?? Er det bunkersene du mener? 
K: JA! Det er virkelig noget svineri!
M: Øhmmm, ja, det er vi enige om, men de er ikke så nemme at flytte. 
K: Det burde i gøre, det kan ikke være rigtig, at min ferie skal ødelægges af det, jeg har bunker-allergi! Det er meget ubetænksomt af jer.
M: Du er godt klar over, at det er nogle tyskerne byggede her under krigen ikke?
K: DET er i hvert fald løgn.
M: Nej. 
Kunden bryder nu sammen i gråd og forlader kontoret. 

----------
 Nogle gange kan man godt undre sig over, hvad folk egentligt forventer af de der sommerhuse, når der kommer en klage over manglende kagegafler og frugtopsatser - jeg ved sgu ikke en gang, hvad en fucking frugtopsats er. Og kagegafler. Har man nu brug for et specialværktøj for at guffe kage, brug for en teske eller en almindelig gaffel!

----------
Endnu et eksempel hørt på et kontor i et sted i Danmark. 
K: Jeg leder efter hus nummer 17.
M (kollega): Ja, på hvilken vej? 
K: Det ved jeg ikke. Men jeg kender nogen, der bor der. 
*: Nåååååhhh nummer 17, jamen det er jo overhovedet heller ikke et husnummer, der findes på SAMTLIGE veje herude, der er faktisk kun én vej i hele byen. Spasser. 
Det viste sig så, at de personer, hun kendte havde lejet flere huse...med numrene 12, 19 og 56, de boede overhovedet ikke i nummer 17.

----------
Så har jeg en gang haft en kunde, der ringede og ville have et hus til ham og hans søn. Grunden til huset skulle være sådan, at man absolut ikke kunne kigge ind til dem. 
Jeg kunne ikke lade være med, at spekulere over, hvad det var for nogle skumle ting, far og søn skulle lave i det hus...
>>> fortsættelse følger


mandag den 20. juni 2011

Sære kunder vol. 4

Endnu en omgang med de sære kunder, for forklaring og mere af samme skuffe se Sære kunder vol. 1, 2 og 3

K = kunde, M = mig, * = ting, jeg gerne ville have sagt. 
---------------------

K: Er i godt klar over, at i har glemt at trykke en sæsonkalender i kataloget? Det er da dumt. Hvordan skal kunderne så kunne finde de forskellige sæsoner? (sagt meget overlegent). 
M: Nu kigger jeg lige efter i kataloget, for det lyder da mærkeligt.
---bladrebladrebladre---
M: Hvis du lige er sød at kigge efter på side 45.
---dyb tavshed fra kundens side---
K: Øhhhh nå, farvel. 
----------


Vi lejer som sagt sommerhuse ud...
K: Jeg vil gerne afbestille, for jeg har ikke flere penge. 
M: Ok, hvad er dit navn og postnummer? 
K: Nej, jeg vil afbestille, for jeg har ikke flere penge! 
M: Ja, men jeg skal jo lige finde din bestilling i systemet. 
K: Nå ok. Xxx xxxx xxxx
M: Hmmm, jeg kan ikke rigtig finde dig her i systemet. Hvordan har du bestilt? 
K: Telefonisk. 
M: Godt. Så må du have bestilt direkte i Danmark, så kan jeg desværre ikke annullere din bestilling i vores system. Du må ringe direkte til bureauet i Danmark. 
K: Det forstår jeg ikke, jeg ringede jo til det tyske nummer inden, jeg bestilte. 
M: Ja, men jeg kan ikke finde dig i vores system, så må du have booket direkte i Danmark.
K: Det forstår jeg ikke.
M: Ok, hvis du fortæller mig regionen og husnummeret, så skal jeg se, hvad jeg kan gøre. 
K: Husnummer??? Jeg har da ikke bestilt noget hus!
M: ???
M: Hvad er det så, du gerne vil afbestille? 
K: Ja det hundefoder, jeg har bestilt. Jeg har jo sagt, at jeg ikke har flere penge!!!
M: Hundefoder?
K: JA! Hører du slet ikke efter, hvad jeg siger? 
M: Men vi sælger ikke hundefoder. Vi lejer sommerhuse ud.
-- dyyyb tavshed ---
K: Så har jeg vist fået forkert nummer. 
*: Nej, tror du virkelig? 
----------


Og nu vi er ved det med de firbenede venner, så har jeg også en gang haft en kunder, der mente, at familien sagtens kunne have datterens hest med på ferie i et helt almindeligt sommerhus. Der var jo husdyr tilladt, hesten var helt bestemt et husdyr og den kunne jo bare traske rundt i den lille have, der var indhegnet af et stakit på cirka en meters højde...
----------


K: Neeeej, Hvide Sande ligger alt for langt nordpå, jeg er dårligt gående. 
*: Jamen, du behøver ikke gå hele vejen fra Tyskland til Hvide Sande, i må gerne tage bilen derop. 



>>> fortsættelse følger.


Og nu vi er i gang med emnet usjove, eller vel egentlig mere ufrivilligt morsomme tyskere, så vil jeg lige gøre opmærksom på denne artikel: usjove tyskere