tirsdag den 14. juni 2011

Sære kunder vol 3.

Efter en hård med god weekend plus det løse i København med overnatning og hygge hos Bedstekællingen og hendes sindssyge helvedeslortespasserkat er det vist på tide med lidt nyt på bloggen, så en klassiker, værsgo:

Dette er selvfølgelig en fortsættelse til Sære kunder vol. 1 og vol. 2:

K = kunde, M = mig, * = ting jeg gerne ville have sagt
---------------
K: Jeg tabte min mobiltelefon på færgen i går. Får i besked, når sådan noget bliver fundet omborg?
M: Desværre kan jeg ikke hjælpe, du må selv tage kontakt direkte til færgeselskabet. 
*: Jamen selvfølgelig, færgeselskabet ringer da rundt til alle udlejningsbureauer og fortæller, når der er blevet fundet en mobil, så vi kan ringe til alle vores kunder og høre, om de har mistet deres. Klart, klart. 

Dagen efter og dagen efter igen ringede kundens søn så flere gange, til sidst sagde han: 
Søn: Skal jeg forstå det sådan, at du ikke har tænkt dig at hjælpe os med at finde den mobiltelefon min far tabte ombord på færgen?
M: Ja, det er lige præcis sådan, du skal forstå det.
*: Jeg har nu sagt nej på 20 måder. Du fik det samme svar i går og hvis du vover at ringe igen i morgen, så siger jeg sjovt nok NEJ igen.
----------

En dag ringede en meget brødebetynget kunde og undskyldte mange gange for, at han var kommet til at tage fire batterier fra et hus, han skulle nok erstatte dem. Fire batterier er ingenting, når man tænker på at folk ellers kan "komme til" at tage med: fjernbetjeninger, skåle og andet med hjem, uden at fortælle det. 
----------

K: Min hustru glemte nogle meget vigtige og dyre smykker i det hus vi var i for et år siden. Har i stadig dem?
M: Jeg tvivler på at de stadig bliver opbevaret på kontoret, men jeg skal lige tjekke efter. 

Kontoret i Danmark mener ikke at de nogensinde har fundet de smykker, de har dem under alle omstændigheder ikke længere, det ringer jeg så tilbage til kunden for at sige, og får denne gang kundens hustru i røret. 
K: Det er simpelthen for dårligt. De smykker betyder rigtig meget for mig og det var meget dyre. De er garanteret blevet stjålet af en medarbejder. Det er overhovedet ikke i orden.
*: Undskyld, men hvordan kan de smykker været så vigtige, når du først finder ud af, at de er væk et helt år efter jeres ferie??? Og så beskylder du vores medarbejdere for at stjæle, flot, meget flot.
----------

K: Ja hej, vi boede i et hus i Vejlby Klit sidste år. Ejeren af huset ved siden af hedder Niels, har du hans telefonnummer?
M: Øhhh nej. 
*: Ja, i skal bare ringe til 159, der finder i helt sikkert Niels.  

-----> Fortsættelse følger

Ingen kommentarer:

Send en kommentar